Yogahold i vinteren 2024/2025
Her kan du se holdplanen for uge 44 2024 - 3 2025Tilmeld dig et ugentligt yogahold herunder
Dette hold løber over 10 uger fra uge 44 2024 til og med uge 3 2025. Uge 52 og 1 er undervisningsfrie pga. jul og nytår.
Vi dyrker yoga i Fitnesshuset
Husk: at al min yogaundervisning foregår i Fitnesshuset, Tranåsvej 14 i Sæby.
Åbningstid og dørkode: Yderdøren kan fra ½ time før holdstart åbnes med kode, som oplyses ved tilmelding.
Medbring selv: Yogamåtte og tæppe (+ en lille pude, hvis du har brug for det). Øvrige redskaber er i lokalet
Pris: 10 ugers dejlig yoga koster 850 kr. Du har også mulighed for at betale i 3 rater med 30 dages mellemrum. Raterne trækkes automatisk.
Her får du størst mulig fleksibilitet
Hvis du er forhindret og melder afbud senest 24 timer før din klasse, så sender jeg et bytteklippekort, så du selv kan booke en session på et andet hold.
Bytteklippekortet skal anvendes inden for samme sæson.
Hold eller drop-in?
Vil du hellere droppe-in, når det passer dig bedst?
Så kan du købe et klippekort til 3, 5 eller 10 klasser.
Spar på hold nr. 2
Har du lyst til yoga 2 gange om ugen? Så kan du spare 300 kr. på hold nr. 2.
Mandag
Mindful Yin Yoga
16:45- 18:15
Tirsdag
Mindful Yin Yoga
09:30 – 11:00
Mindful Hatha Yoga
17:00 – 18:30
Torsdag
Mindful Hatha Yoga
09:30 – 11:00
Se holdbeskrivelser her
Mindful Hatha Yoga
Sessioner: 10
Underviser: Birgitte Reinhold
Beskrivelse:
Undervisningen foregår i et roligt tempo med udgangspunkt i og hensyntagen til din krop, som den er lige nu, men samtidigt så tilpas individuelt udfordrende, at du vil kunne mærke den gavnlige virkning af at bruge og strække alle dele af din krop.
I mit valg af sekvenser og intensitet tager jeg altid hensyn til deltagerne på det enkelte hold.
Vi starter med en opmærksom centrering (kort meditation) og går videre til opvarmning. Herefter følger en nøje udvalgt sekvens af asanas (øvelser). Ofte har en klasse et særligt tema, men vi kommer altid hele kroppen rundt.
Alle klasser afsluttes med en guidet dyb afslapning.
Mindful Yin Yoga
Sessioner: 10
Underviser: Birgitte Reinhold
Beskrivelse:
En intensiv, stille og meditativ yogaform som arbejder dybt og effektivt med bindevæv, meridianer og energi.
Vi er primært på gulvet og holder de forskellige stillinger i længere tid (typisk 3 – 5 minutter).
Det giver bindevævet og nevestystemet tid og ro til eftergivenhed. Det rolige tempo betyder også, at der er tid til at justere individuelt. Så alle kan være med.
Over tid oplever de fleste større smidighed og stress-reduktion.
Vi slutter af med en liggende guidet afspænding.
Certificeret yogalærer og mindfulness instruktør, hypnose terapeut og kostvejleder
Mød din yogalærer
Mit navn er Birgitte Reinhold. Jeg er indehaver af Voksen Yoga og din underviser.
Jeg mødte selv yoga under et ayurvedisk rekonvalescens ophold i Indien efter et hårdt kræftforløb. Det var med til at give mig mod, styrke og livsgnisten tilbage.
I 2013 besluttede jeg mig for at lave en U-turn i mit arbejdsliv. Jeg uddannede mig til yogalærer og mindfulness instruktør og åbnede i maj 2014 mit eget yoga studio.
Siden har jeg haft glæden ved at hjælpe tusindvis af mennesker med at finde større ro, styrke , vitalitet og livsglæde gennem yoga.
Min yoga er blid men intens og jeg lægger stor vægt på, at undervise anatomisk korrekt og samtidig give dig en mindful oplevelse hele sessionen.
Du er meget velkommen til at skrive til mig på info@voksenyoga.dk eller ringe 29241418, hvis du har spørgsmål.