Se optagelsen af webinar om rejsen fra den 18/9
FORKÆL KROP, SIND & SJÆL
med yoga & mindfulness på skønne Sri Lanka
19. februar – 1. marts 2026
KUN 1 VÆRELSE TILBAGE
Tag med på en eventyrlig rejse sprængfyldt med både eksotiske sanseoplevelser og fredfyldte stunder
Indhold på denne side
Det siger tidligere deltagere
Velkommen til dit tropeparadis
Flere fantastiske oplevelser
Sådan skal du bo
Alt dette er inkluderet
Sådan kommer du med
Mød din instruktør
Spørgsmål og svar
Forkæl dig selv i vinteren 2026
Yoga og mindfulness
Masser af dejlig, glad yoga for ALLE
Du får 9 dages yoga-program med i alt 15 x 1,5 times yoga undervisning.
Om morgenen laver vi et blidt, opløftende flow. Det vil primært være Hatha, men vi eksperimenterer også lidt med andre yoga genrer
Sidst på eftermiddagen vil vi i solnedgangen primært fordybe os i Yin yoga tilsat mindfulness. Det er en helt fantastisk oplevelse at dyrke yin yoga i varmen.
En eftermiddag vil være uden yoga (og uden fælles middag), så der vil være mulighed for at tage en længere udflugt.
Du er velkommen, selv om du er ny til yoga og ikke kan nå dine tæer. Min yoga er på en gang blid og intens. Jeg instruere roligt og grundigt, og jeg har god erfaring med at guide, så alle kan være med og få en god yoga oplevelse.
Det handler ikke om akrobatik eller præstation, men om at du kommer fra hovedet og ned i kroppen – og oplever din yoga som en gave til krop og sind.
Selv om min yoga er blid, har jeg fået mange positive tilbagemeldinger fra rutinerede yogis og yogalærere.
I ugens løb vil også være plads til diverse ekstra events som f.eks.:
- Mindful silent walk langs stranden
- Yoga i poolen
- Yogasjov og fotoshoot på stranden
- Arial yoga workshop for begyndere (tilkøb)
Vi kommer typisk til at veksle imellem Talallas 5 fuldt udstyrede yoga shalas, som har hver deres charme.
Værdifuldt mindfulness kursus
Du får også et mindfulness kursus med fokus på: Sindsro, stresshåndtering, nærvær, tanker og følelser samt kærlig venlighed mod dig selv og andre. Målet med kurset er, at du:
- lærer hvordan du finder indre ro, styrke og robusthed
- (gen-)opdager hvilket unikt mirakel du er, og hvilke fantastiske gaver du har at bidrage med
- kultiverer medfølelse og kærlig omsorg for dig selv
- sætter holdbare intentioner om egenomsorg og udvikling
I stedet for “traditionel undervisning” får du materialet sådan:
- Morgenyogaen afsluttes med en meditation iht. dagens tema
- Under yin yoga taler jeg om dagens tema
- For hvert tema, har jeg indtalt en lydfil (podcast), som du kan lytte til via kursets app. Her finder du også meditationerne.
- Så måske finder du dit perfekte spot til at træne mindfuless i en liggestol, hængekøje eller på stranden med tæerne i vandkanten.
- På min online platform er der endnu mere materiale og en pdf-workbook.
Du kan bruge materialet som du har lyst – under eller efter turen – eller springe over.
For flere deltagere har dette kursus været positivt livsforandrende.
Hør hvad deltagerne fra sidste tur mener
Sidste år måtte jeg sige “nej” til 4 personer, som gerne ville med
Velkommen til dit eksotiske paradis
Talalla Resort har det hele
Talalla Resort på Sri Lankas sydspids føles som et lille stykke af paradisets have. Knap 3 hektar nænsomt tæmmet jungle, som munder ud i den smukkeste bugt med en vidunderlig bred sandstrand og turkist badevand. Her plads til både samvær og aktivitet, ro og fordybelse.
Resortet rummer:
- Dejlige boliger
- Lækker og rummelig pool
- 5 forskellige yoga shalas med alt udstyr
- Central restaurant og bar med servering under tag eller i det fri
- Spa afdeling for lækre behandlinger
- Ny aqua-spa afdeling
- Nyt pilates-reformer studio
- Reception
- Mini-butik
Giv dig lige tid til at se videoen her og fornem den lækre atmosfære.
Mad, drikke og hyggeligt fællesskab
Din rejse inkluderer halvpension i form af morgen- og aftensmad.
Når vi er færdige med morgenyogaen venter restaurantens lækre morgenbuffet incl. the, kaffe og vand. Appetitten er som regel god efter yoga og her er alt, hvad hjertet kan begære. Så mange springer frokosten over eller tager lidt let på en strandbar el.lign..
Om aftenen samles vi ved langbordet, hvor vi nyder den varierede aftenbuffet med både internationale og lokale lækre retter. Drikkevarer udover vand kan tilkøbes.
Fælleskabet omkring at spise sammen er naturligvis helt frivilligt. Så har du/I mere lyst til at spise alene – er det også helt OK.
Restauranten er centralt placeret og så tæt på stranden, at du tydeligt mærker havet. Køkkenet lægger stor vægt på bæredygtighed og på at anvende de bedste, friskeste lokale råvarer indenfor frugt, grønt, krydderier, fjerkræ, fisk og skaldyr (der bruges ikke kød fra firbenede dyr).
Er du på Talalla til frokost, kan du om ønsket købe frokostbuffet.
Baren er åben fra 10:00 – 22:00 og tilbyder varme og kolde drinks, øl, vin, smoothies og snacks.
Forkæl dig selv i Talalla Spa
Talalla har egen klinik med et spændende udvalgt af behandlinger til absolut rimelige priser.
Jeg kan anbefale en times Ayurvedisk kropsmassage med lun olie og urter til 30 USD.
De har også gode pakketilbud, f.eks. 5 dage med 5 forskellige behandlinger 100 USD.
Skulle du blive solskoldet, så kan du få en bodywrap med agurker.
Du kan se prislisten her.
(Alle behandlinger er naturligvis tilkøb på stedet)
Der er desuden 2 massageklinikker lige på den anden side af gaden.
Flere uforglemmelige oplevelser
Forslag til fællesudflugter
Du har mulighed for at berige din tur med adskillige spændende udflugter. Udflugterne er tilkøb, hvor deltagerne splitter omkostningerne til transport og selv betaler for forplejning og eventuelt entre-gebyr, plus drikkepenge. Jeg koordinere men tjener ikke på udflugterne.
Inden afrejse laver jeg et program med forslag, hvor du kan tilmelde dig fælles udflugter. Der tages forbehold for evt. prisændringer.
Polhena Beach – snorkling i koraller
Polhena Beach ligger 13 km. fra Talalla. Stranden har roligt vand pga koralrevene lidt ude. Det giver gode muligheder for at snorkle ved korallerne. Der er også en god chance for at møde havskildpadder.
Turen forventes at tage 4 – 5 timer. Prisen for en bil T/R med plads til 6 personer vil være ca. 50 – 60 USD, som deles.
Galle – det gamle fort
Galle er Sri Lankas 3. største by, som bærer præg af både portugisisk, hollandsk og engelsk kolonitid. Det gamle fort, der ligger som en kantet halvø er på UNESCO’s verdensarvsliste og bestemt et besøg værk.
Her finder du en masse små charmerende gallerier, smykkebutikker, håndværk, cafeer etc.
Turen forventes at tage 5 timer. Prisen for en bil T/R med plads til 6 personer vil være ca. 85 USD, som deles.
Udawalawa National Park – 3 timers jeep safari
Ca. 2 timers kørsel fra Talalla ligger en af Sri Lankas store nationalparker, som bl.a. har mange vilde elefanter. Stedet arrangerer 3 timers safaritur i jeep. Det er bedst at komme meget tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen. Så det kunne f.eks. gøres den dag, hvor vi ikke har eftermiddags yoga og fællesspisning.
Prisen for en bil T/R med plads til 6 personer vil være ca. 90 USD, hertil kommer jeep 45 USD (plads til 4) og entre 45 USD pr. person
Whale Watching fra Mirissa
Hvis et møde med en blå- eller kaskelothval, står højt på din Bucket-list, så er Sri Lankas sydkyst er et af de bedste steder i verden. Der vil også være delfiner. Hvis du vil med, skal du være klar til afgang kl. 05:15. Båden sejler fra Mirissa kl. 06:00. Vi bruger ‘Raja & The Whales’ for størst mulig etik og hensyn.
Det anbefales at bruge søsyge-tabletter.
Prisen for en bil T/R med plads til 6 personer vil være ca. 50 USD, hertil kommer billet til båden 65 USD.
Masser af muligheder på egen hånd
Det er naturligvis enhver frit for selv at booke chauffør, tuck-tuck, tour-guides osv. Receptionen hjælper gerne.
Endelig har du jo også mulighed for at forlænge din Sri Lanka ferie med ekstra dage før eller efter retreatet.
Jeg giver gerne gode råd til en forlænget tur.
Sådan kommer du til at bo
Jeg har reserveret værelser i Deluxe villaerne på første sal. Spørg, hvis du ønsker en anden værelses type
Videoafspiller
Deluxe villaerne ligger fredeligt med udsigt til haven og poolen. Hver villa har 4 værelser: 2 i grundplan og to på første sal. Jeg har reserveret en række værelser på første sal, fordi vi her får både udsigt og en behagelig naturlig ventilation, som kan suppleres af en loftvifte.
Sengen har myggenet og der er en loftvifte for yderligere ventilation. Kingsize-sengen er redt med hovedpuder, lagen om madrassen og et stort lagen istedet for dyne. Det er muligt at få to separate enkeltsenge med hver sit myggenet i stedet for en dobbeltseng, hvis I ønsker det.
Værelserne på første sal har to åbne sider, som kan afskærmes med bambus forhæng. Man ruller typisk ned til natten eller delvist for solafskærmning om dagen. Der er en safetybox til værdigenstande. Døren kan naturligvis låses, men vi råder til ikke at have frugt, kiks eller lign. liggende fremme. For aberne kan nemt blive fristet.
Faciliteter:
- Udsigt til have eller pool
- Privat altan
- Open-air soveværelse, som kan lukkes af med bambus forhæng
- Open-air badeværelse (toilet og vask under tag)
- Lille skrivebord
- El-kedel og krus
- Myggenet
- Loftvifte
- Sikkerhedsboks
- Wifi (kvaliteten kan svinge)
- Fri brug af bade- og strandhåndklæder
- Der stilles frisk drikkevand frem hver dag og du kan altid tanke op ved restauranten.
Early Bird pris pr. person i delt dobbeltværelse: 8.250 kr.
Enkeltværelses tillæg: 2.000 kr
Ovenstående priser inkluderer: 8 nætters ophold, halvpension, undervisning, online kursusmateriale.
* Sig til, hvis du rejser alene men gerne vil dele værelse. Så vil jeg forsøge at matche. Lykkedes det ikke vil prisen være som enkeltværelse.
Alt dette er inkluderet
8 nætter i Deluxe Villa 1. sals værelse på Talalla Resort
Over 22 timers hjertevarm og veltilrettelagt undervisning i mindful yoga og mindfulness
8 x morgenbuffet efter yoga. 8 x aftenbuffet. Vand, the eller kaffe til morgenbuffet og vand til aftenbuffet.
Online kursus med bl.a. lydfiler til guidede meditationer og øvelser samt pdf-undervisningsmanual
Min støtte og guidance ugen igennem
Lukket Facebook gruppe og Zoom-møde inden afrejse
Flere lækre bonus overraskelser
Sri Lanka Guide med rejsetips og praktisk info
Prisen inkluderer ikke:
Flybillet (vi anbefaler en flyafgang). Transfer til/fra lufthavnen*. Mad og drikke ud over det angivne i halvpension. Tilkøbsudflugter afregnes på stedet. Behandlinger i Spa-afdelingen. Surf-lektioner. Yoga-lektioner med Talallas instruktører. Visum. Personlig rejseforsikring. Drikkepenge.
* Jeg hjælper med at koordinere transfer til/fra lufthavnen. Udgifterne deles.
Sådan kommer du med
DU KAN KOMME MED PÅ DETTE EVENTYR FOR KUN:
8.250 kr.
Pr. person i delt Deluxe dobbeltværelse (ekskl. flybillet).
Tillæg for enkeltværelse: 2.000 kr.
Efter bestilling modtager du en ordrebekræftelse og en faktura på 5.000 kr. i depositum. Resten betales 1. december 2025.
Se Rejsebetingelser for yderligere oplysninger og aflysningsbetingelser.
Rejsen udbydes af BR Event ApS, som er medlem af Rejsegarantifonden med nr. 3620
BEMÆRK! Hvis du ønsker at tegne en afbestillingsforsikring, skal det gøres samme dag, som du booker og indbetaler depositum. Se f. eks. Gouda her.
Vi anbefaler, at du er dækket af en rejseforsikring for sygdom og ulykke.
Anbefalet fly
Jeg anbefaler at rejse med Qatar Airlines fra København til Colombo. De er nogle af de mest komfortable og stabile i branchen.
Udrejse: Afrejse Kastrup torsdag 19.02.26 kl. 15:05 med QR160. Ankomst Colombo 20.02.26 kl. 8:45
Hjemrejse: Colombo søndag 01.03.26 kl. 03:25 med QR659. Ankomst Kastrup 01.03.26 kl. 13:10
Bemærk! Emirates har afgange på næsten samme tider. De er bare lidt dyrere. Hvis du vælger Emirates, kan vi sagtens følges fra/til lufthavnen i Colombo.
Når du booker selv, står det dig helt frit for at ankomme tidligere eller flyve hjem senere. Du vælger også selv evt. tilkøb som ekstra benplads, bestemte sæder etc. Eller måske finder du en helt anden rute.
HUSK! Hvis I er to, som gerne vil sidde sammen, skal I booke to biletter på én gang.
Tilslutning fra Ålborg
Du kan booke hele rejsen fra Ålborg via Qatar Airlines eller via Skyscanner.dk. Så skal du flyve med SAS mellem Ålborg og København.
Fordelen er bl.a., at du kun skal checke din baggage ind én gang. Kontakt mig gerne for hjælp til booking. Vi kan evt. lave den sammen over Zoom.
Fra Ålborg kan du alternativt flyve med Norwegian, hvilket kræver at du checker ud i København og derefter checker ind igen. Det samme gælder hjemrejsen.
Der er desværre ingen gode tilslutningsmuligheder fra Billund.
Sidst var der flere, som tog toget fra det midtjyske til Kastrup.
Diverse praktisk info
VALUTA
Den officielle valuta i Sri Lanka er Srilankanske rupee LKR. 100 LKR er = ca. 2,3 DKK.
Mange turiststeder tager gerne mod USD, så det kan være fint at have lidt med.
De mere avancerede butikker og restauranter tager imod kortbetaling, men det er klogt at have kontanter – også til drikkepenge.
Vi laver et stop på vejen fra lufthavnen, hvor du kan hæve LKR i ATM.
KLIMA
Sri Lanka er altid varm!
Februar på sydkysten er den tørre tid inden varmen virkelig tager til. Der kan dog altid komme en kort byge.
Dagstemperaturen er i snit 31 – 33 gr. og om natten ca. 25 gr.
På Talalla Resort er der næsten altid en blid brise, som gør det behageligt.
Tager man ind i landet og op i bjergene er klimaet lidt køligere.
VISUM
For at besøge Sri Lanka skal du have et turistvisum på 30 dages ophold. Det søges online på https://www.srilankaevisa.lk/
Du vil modtage en udførlig vejledning på tekst og video.
BEMÆRK! Dit pas skal være gyldigt 6 mdr. efter din hjemrejsedato.
VACCINATION
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man er dækket for stivkrampe, difteri og hepatitis A.
Tal gerne med din læge.
Mød din instruktør og rejseguide
Jeg glæder mig til at give dig en fantastisk tur til Sri Lanka
Mit navn er Birgitte Reinhold, og jeg har æren af at være guide og instruktør på denne skønne rejse.
Lad mig sige det rent ud: “Jeg elsker at lede yoga retreats!”
Siden 2014 har har jeg hjulpet tusindvis af mennesker med at finde større ro, styrke, vitalitet og livsglæde gennem yoga og mindfulness – både i mit eget yogastudio og på retreats i ind- og udland.
Hver gang har det været en stor glæde for mig at se og opleve, hvordan (ofte meget) forskellige mennesker både har fundet hindanden i et dejligt uhøjtideligt fællesskab – men ikke mindst har fundet lidt mere ind i sig selv og er taget hjem med nye brugbare indsigter og redskaber.
Min yoga er blid men intens. Jeg lægger stor vægt på at yoga skal være for alle og så vidt muligt også en mindful oplevelse.
På denne tur tilbyder jeg også at vise dig, hvordan mindfulness kan være vejen til mere sindsro og glæde i livet.
Birgitte Reinhold
RYT200 Certificeret Yogalærer (+ en masse efteruddannelse)
MBSR Mindfulness instruktør
Hypnoseterapeut
Cerfificeret vejleder i Naturlig Hormonterapi
P.S. Er du i tvivl eller har du flere spørgsmål, så lad os tage en uforpligtende snak over Zoom eller telefon.
Spørgsmål & svar
Kan jeg rejse alene?
En yoga grupperejse er en helt fantastisk måde at rejse “alene” på. Der opstår altid et uforpligtende og rummeligt fællesskab. Du bestemmer helt selv, hvornår du vil være social og hvornår du måske har brug for tid og oplevelser alene.
Hvor meget yogaerfaring bør jeg have?
Alle med almindelig førelighed kan være med. Jeg har stor erfaring i at guide, så både begyndere og erfarne får gode yogaoplevelser. Det vigtigste er at glemme evt. præstationsangst og selv mærke efter i egen krop.
Er denne tur kun for kvinder?
Nej mænd er meget velkomne.
Er retreatet alkoholfrit?
Nej. Talalla er ikke et typisk “party-place”, men du kan frit købe øl eller vin til din mad og baren er åben fra kl. 10 – 22.
Kan jeg spise vegetarisk?
Ja, sagtens. Både morgen og aftensmad serveres som buffet, hvor der er rigeligt for en vegetar.
Kan jeg få massage og ayurvedisk behandling andre steder?
Ja, lige på den anden side af vejen er der to klinikker som giver glimrende massage og ayurvediske behandlinger. Det er lidt mere primitivt, men godt og meget billigt.
Er det let at komme rundt på egen hånd?
Ja, på kortere ture er det fint og billigt at køre tuk-tuk. Der holder altid nogle stykker lige uden for porten. Jeg har også nummeret på nogle, som er ekstra gode til at tale engelsk og guide/hjælpe undervejs – f.eks. med tempelture.
Inden afrejse finder vi ud af, hvilke ture vi har lyst til at gøre i fællesskab. Her hyrer vi en minibus og deler udgiften.
For længere ture, kan receptionen i Talalla hjælpe med at bestille en chauffør i personbil.
Endelig er det også muligt at tage offentlige busser. Det tager lidt tid, men koster næsten ingenting.
Hvad hvis jeg gerne vil forlænge turen og se noget mere?
Du bestemmer helt selv, om du vil ankomme tidligere eller tage senere hjem.
Jeg giver gerne mine bedste råd til, hvordan du kan tilrettelægge din drømmerejse.
Lidt flere anbefalinger
Udtalelser fra tidligere deltagere på andre destinationer
Det har været den mest fantastiske uge med fin balance mellem yoga, vandring og mindfulness.
Birgitte har med sin gode indlevelse/intuition givet mig lige nøjagtig det, som jeg tog afsted for at opnå – nemlig glæde og ro i mig selv og sammen med andre.
Jeg kan varmt anbefale andre at rejse med Birgitte, som gør et stort arbejde for at alle hendes rejsedeltagere får det bedste udbytte af rejsen.
At rejse med 18 fremmede mennesker var en skøn oplevelse. Det var berigende at møde nye mennesker med mange fælles interesser og den åbenhed man blev mødt med, gjorde det let og uproblematisk.
Birgitte er en sød og varm personlighed, med en rar og rolig stemme, således at yoga- og mindfullness timerne var behagelige at være i.
Det er en god kombination, yoga, mindfullness og vandring, som gav mig blod på tanden til mere af det hele og så lidt til. Min motivation er i top og mit humør er steget væsentligt i ugerne efter hjemkomsten.
Det vil til hver en tid være en klar opfordring fra mig, at forkæle sig selv med en rejse, der med Birgitte i front var fantastisk godt planlagt.
Det har været så fin en uge, med dejlig yoga i selskab med de sødeste deltagere.
Alt er foregået i en uhøjtidelig og tryg atmosfære. Retreatet kunne tilbyde noget både for den meget aktive deltager og for den som havde brug for at læne sig tilbage og nyde de skønne omgivelser, eller bare at tage en stille dag for sig selv.
Jeg kan kun anbefale at bruge en uge sammen med skønne Birgitte, som hele ugen var meget opmærksom og med fin sans og respekt for den enkelte deltager.
Skal du med på det næste gruppebillede?
Lad os tage en snak
Har du spørgsmål eller er du i tvivl? Jeg tager meget gerne en helt uforpligtende samtale om dine ønsker og forventninger, så vi kan finde ud af, om det er det rette match for dig.