YinPower ind til kernen - din kerne

workshop med Kristine Marie Rost

UDSOLGT

YinPower ind til kernen- din kerne

Fordi din krop og hjerne og hjerte hænger sammen og det skal du kunne mærke, så du ikke er i tvivl om, at du er i live. I live uden unødig støj på linjen, ondt i ryggen, ondt i livet og tæer der vil dig det bedste, fordi dit hjerte banker for dig.

Og inden det bliver for dybt, fordi det reelt aller mest handler om jordforbindelse for at nå ind til kernen, så får du her en mulighed for at mærke dig selv lidt dybere, lidt længere og endda med læring om hva’ der egentlig sker når du på den her måtte af vilkårligt materiale viklet ind i øvelser, der nogen gange får dig til at sukke dybt, klukke i afmagt, fælde en tåre i stivhed og tænke undervejs – hva’ filan du er taget herhen for – at tage hjem søndag sidst på dagen med væsentlig mere lethed om hjertet på fødder der danser i fodtøjet fordi du slet ik’ ka’ la’ vær’!

Kristine tegner og fortæller om, hvordan øvelserne på måtten baner vej ind til kernen, og hvad en glad kerne kan give dig, ligesom indsigt i hvad en sund kerne er, inden der rundes af med en praksis mere til at køre hjem på.

Et godt bud på hvordan du gør den kommende uge desto bedre med en helt anden oplevelse af, hvordan krudt i røven også kan være velvære eller en dag på langs er fri for dårlig samvittighed. Der bliver i hvert fald fokus på med din vejrtrækning at give dig selv en mulighed for at starte september med en lille ny vane.

Praktisk info:

Dato: Søndag 4/9 kl. 15:00 – 17:30

Sted: Pindborggade 4A, 9300 Sæby

Underviser: Kristine Marie Rost, YinPower

Udstyr: Jeg har alt udstyr, men du er også velkommen til at medbringe selv

Pris: 375 kr.

Antal pladser: Max 16

Om Kristine Marie Rost

Hvis vi i yogaverdenen dyrkede superstjerner, så ville Kristine være én af dem. Som Yin Yoga specialist og pioner har hun en stor del af æren for at udbrede kendskabet til yin yoga – eller YinPower, som hun kalder det.

Kristine Marie Rost formidler yin yogaens livsvitale egenskaber med humor og stor erfaring. En livsglæde og omsorgsfuld personlighed med en naturlig evne til at få mennesker til at føle sig godt tilpas er kendetegnende for Kristine og hendes vej som yin yogalærer og menneske.

Kristine har undervist i flere anerkendte studier i København og er kendt for at tage rundt i landet og afholde forskellige typer af  yin yoga-events for flere hundrede deltagere. Hun underviser desuden også online – bl.a. på Yogavivo.

Hvem er workshoppen for?

Det er for alle med en krop høj som lav, m/k, stiv som et bræt, blød som en regnorm og mod på at få løsnet op – også i en overbevisning eller to om din krop, måske!