Mindful Vandring i Sæby
Mindful vandring – eller gående meditation – er en metode, som får dig til at opleve naturen på en ny og intens måde, samtidig med at du finder dyb ro i krop og sind.
I stedet for at sidde stille indenfor med lukkede øjne bruger vi naturen, kroppen, åndedrættet og alle sanser til at træne nærværet i nuet.
I samarbejde med Turisthus Nord arrangerer jeg i for- og eftersommeren Mindful Vandring i Sæby om lørdagen fra 14:30 – 16:30.
Vi går sammen i stilhed. Indimellem vil jeg guide deltagerne til skiftende fokus på sanseindtryk, så turen bliver en perlerække af mindfulness øvelser.
Undervejs vil vi også stoppe for at lave lette meditative åndedrætsøvelser og blide stående yogaøvelser. Til slut bryder vi stilheden og deler vores oplevelse.
Dit udbytte
- En intens og terapeutisk naturoplevelse
- Frisk luft og smukke scenarier
- Indre fred i dit sind og nervesystem
- En god kontakt til din krop
- Et effektivt værktøj til stressreduktion
- Et lettere alternativ til siddende meditation
- En metode til nemt at integrere mindfulness i din hverdag
Ruten
- Ruten er valgt for størst mulig afveksling og skønhed.
- Du kommer til at opleve kyst, hav, åbent land, Sæbygaard Skovs guldalder idyl, Sæby Å, Jernkilden og den gamle by.
- Distancen er ca. 5 km. Vi går i et roligt tempo.
- Alle med normal førlighed kan deltage.
- Vi går i al slags vejr, så klæd dig på efter forholdene og medbring gerne vand.
Din guide
Turen guides af Birgitte Reinhold, som er uddannet yogalærer og mindfulness instruktør og indehaver af Voksen Yoga.
Som bonus får du mulighed for at downloade Birgittes lydfil med 25 minutters mindful bodyscanning.
Praktisk info:
Hvornår: Lørdage fra 14:30 – ca. 16:30
Forår: Fra uge 15 – 25. (Enkelte uger er undtaget)
Efterår: Fra uge 34 – 42. (Enkelte uger er undtaget)
Mødested: Klostergyden 9, Sæby. Ud for fiskebutikken og havnekiosken
Påklædning: Sørg for gode sko og påklædning efter vejret.
Egnet for: Voksne med almindelig førelighed. Større børn, som kan respektere stilheden. Ingen hunde.
Antal deltagere: Max. 20. vandringen gennemføres ved min. 8 tilmeldte.
Pris: 175 kr. pr. person. Betales ved booking. Ved evt. aflysning refunderes betaling til anvendte kort.
Tilmelding til Mindful Vandring i forsommeren 2020
BEMÆRK! Din tilmelding er bindende. Hvis vi aflyser, får du naturligvis hele beløbet refunderet automatisk.
Tilmelding til Mindful Vandring i eftersommeren 2020
BEMÆRK! Din tilmelding er bindende. Hvis vi aflyser, får du naturligvis hele beløbet refunderet automatisk.