De 5 bedste råd til din sunde sommer
Mange af os har en nærmest indgroet vanemæssig opfattelse af, at en god sommerdag SKAL byde på lange dovne dage på liggestol, store isvafler og lange aftener med mængder af rosévin, snacks, grillpølser, hvidløgsflutes osv.?
Har du tænkt over, at sommeren faktisk er den bedste tid til at gå i gang med livsstils ændringer via sund selvforkælelse?
Du har, alene pga. lyset, mere overskud og hvis du har ferie, har du også mere tid til at opbygge nye gode vaner. Naturen indbyder til bevægelse og byder på mængder af sunde fødevarer.
1. Lad din krop holde vitamin-fest i sommerens grøntsager
Sommeren byder på en overflod af skønne og helt friske grøntsager, som giver dig mulighed for at tanke din krop op med sunde næringsstoffer. Så glem at tælle kalorier og fyld max på med så meget grønt som muligt.
- Drik hver dag 3 glas hjemmelavet juice med gode grøntsager og lidt frugt for sødme og friskhed.
- Eksperimenter med salater, så du ikke kun kører i de lette salattyper
- Brug masser af grøntsager på grillen.
Bonus: Grøntsagerne mætter godt. Du får masser af energi, stabilt blodsukker og lettere ved at styre uden om alle sommer-fælderne
2. Bevæg dig i naturen
Den lyse, skønne og ikke alt for varme danske sommer indbyder dig til bevægelse.
- Løb en tur om morgenen mens alt endnu er friskt
- Dyrk yoga – måske i haven og gerne detox-yoga
- Find steder, hvor der er strand yoga (det er fantastisk)
- Gå en lang tur i vandkanten, når du er på stranden
Bonus: Ud over at øge din forbrænding og tone din krop, vil du gennem detox yoga også opleve en forbedret fordøjelse. Du vil blive mindre stresset og komme i bedre kontakt med din krop.
4. Drik masser af vand på en festlig og forfriskende måde
Du ved garanteret, hvor vigtigt det er at drikke masser af vand – særligt i sommervarmen. Hvis du gerne vil have at det smager af lidt og virker lidt mere festligt kan du f.eks. prøve disse:
Forfriskende vand
- Ca. 2 liter vand
- 1 agurk skrællet og skåret i skiver
- 1 økologisk citron skåret i tynde skiver
- 1 tsk revet ingefær
- En håndfuld mynte eller citronmelisse blade
Kom det hele i en kande/karaffel og lad det trække i køleskabet natten over. Drik gerne af det dagen igennem.
Is-te
Jeg har selv et lidt ambivalent forhold til den type ice tea, som man kan købe færdig. Der er for meget sukker i og de fleste smager for syntetisk.
Derimod er jeg vild med Pukka’s lækre teer, hvoraf mange egner sig fortrinligt til is-te. F.eks. Three Ginger, Refresh (kommer snart i butikken), Peppermint & Licorice, Cleanse og Clean matcha green.
- Hæld kogende vand i en thekande
- Lad 3 breve trække i ca. 20 – 30 minutter
- Sød efter smag med lidt honning eller Stevia
Lad teen køle af i køleskabet og server med isterninger og evt. en skiver citron eller anden frugt
Bonus: Du forbliver hydreret. Din appetit reguleres. Når der er grill-hygge på terrassen, kan du nemt erstatte det første glas vin (eller flere ?) med en af ovenstående forfriskninger.
5. Spis med bevidst nærvær og 100% nydelse
Lær at mærke din sult og din mæthed. Spis langsomt, med fokus og nydelse og stop når du er mæt.
Med mindful spisning kan du lære at slukke for automat piloten, lytte til din krops signaler og spise på en måde.
Bonus: Du får mere nydelse ud af mindre mad.
Seneste kommentarer